Trykmåling i spiserøret (manometri)
Du skal have foretaget en trykmåling i spiserøret. Undersøgelsen kaldes en manometri. Trykmålingen er en del af din udredning. Vi undersøger, hvordan dit spiserør arbejder.
-
Du skal have foretaget en trykmåling i spiserøret. Undersøgelsen kaldes en manometri. Trykmålingen er en del af din udredning. Vi undersøger, hvordan dit spiserør arbejder.
-
Sygeplejersken fører en tynd sonde gennem din næse ned i dit spiserør. Sonden er smurt med gel, så den lettere passerer gennem svælget og ned i spiserøret. Når sonden er på plads, vil du få små mundfulde vand at synke. På den måde kan vi måle, hvordan dit spiserør arbejder. Du får yderligere instrukser på dagen.
Undersøgelsen varer cirka ½ time.
-
Vær opmærksom på din medicin
Du må tage medicin, som du plejer, med følgende undtagelser:
Hvis du får Motilium®, Emperal®, Primperan® eller Prepulsid, skal du holde pause med medicinen de sidste 3 dage før undersøgelsen.
Mød fastende
Du skal faste, før du skal bedøves. Følg disse regler, medmindre du har fået andet at vide af lægen:
- Stop med at spise 6 timer før. Det gælder al mad.
- Stop med at drikke 2 timer før. Du må gerne drikke klare væsker indtil 2 timer før. Klare væsker kan være: vand, saftevand, te, kaffe, juice uden frugtkød. Væsken må gerne indeholde sukker. Din krop kan bruge energien, så du har det godt.
- Put intet i munden fra 2 timer før. Lad være at tygge tyggegummi, spise pastiller eller andet, der stimulerer dannelsen af spyt.
- Du må tage medicin som aftalt med anæstesilægen. Er du i tvivl, så lad være at tage medicinen, men medbring den.
- Særligt for børn og unge under 18 år. Følg reglerne ovenfor. Du må drikke klare væsker indtil 1 time før.
Er du i tvivl, så kontakt os. Det er vigtigt for din sikkerhed under bedøvelsen, at du følger reglerne. Du kan se en video om fastereglerne her:
-
Når undersøgelsen er færdig, vil du få tid til en samtale, hvor vi taler om undersøgelsens resultat og din videre behandling.
-
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.
Ambulatorium for Mave- og Tarmkirurgi
Tlf. 07 66 11 00
Vi træffes bedst: Mandag – fredag 8.00 – 15.00