Klinisk Biokemisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital er én af landets største klinisk biokemiske afdelinger. Afdelingen er højt specialiseret med udførelse af mange forskellige analyser på både almindelige prøver samt specialanalyser.
En del sjældne analyser sendes til analysering på andre laboratorier i Danmark, ligesom afdelingen modtager specielle prøver til analyse fra andre laboratorier, der kun udføres få steder i landet.
Klinisk Biokemisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital har landsdelsfunktion mht. hepatitisudredning samt blodprop- og blødningsudredning.
De klinisk biokemiske afdelinger i Farsø, Hobro og Thisted udfører selv de mest almindelige analyser, mens specielle prøver sendes til klinisk biokemisk afdeling i Aalborg.
Funktioner
Klinisk Biokemisk Afdeling varetager følgende arbejdsfunktioner:
- Blodprøvetagning
- Biokemiske analyser på blod, urin m.m.
- Visse genetiske tests, også kaldet DNA-analyser
- Undersøgelse af blodlegemer i blod
- EKG-optagelse, også kaldet hjertekardiogram
- Rådgivende virksomhed for alle rekvirerende læger og deres personale i laboratoriefaglige spørgsmål
- Udredning af patienter med hepatitis (leverbetændelse) og blodprops- og blødningssygdomme
- Tilsyn og kvalitetssikring af analyseudstyr på kliniske hospitalsafdelinger og konsulentfunktion for praktiserende læger
- Forskning og udvikling inden for lægevidenskab
- Uddannelse af forskellige faggrupper
For hvem
Blodprøvetagning, EKG og patientudredninger foretages både på indlagte patienter samt på ambulante patienter henvist fra sygehusets ambulatorier og fra praktiserende læger. Ligeledes udføres analysering på indsendte prøver fra praktiserende læger.
Organisation
Klinisk Biokemisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital omfatter ligeledes de klinisk biokemiske afdelinger i Farsø, Hobro og Thisted.
Laboratorierne har døgnvagt, og der er altid et antal bioanalytikere på arbejde. Laboratoriets læger kan kontaktes eller tilkaldes ved behov. På hele afdelingen er der ansat mere end 200 bioanalytikere, sekretærer og læger, heraf mere end 150 i Aalborg.
Ledelse
Afdelingsledelsen består af:
Ledende overlæge Annebirthe Bo Hansen
Afsnitsledende bioanalytiker Mona Hoffmann Rosenbeck, Biokemi I
Afsnitsledende bioanalytiker Gitte Seidler, Biokemi II
Afsnitsledende bioanalytiker Anja Reinert Hansen, Hæmatologi og Koagulation
Afsnitsledende bioanalytiker Martin Nielsen, Personale, matrikelansvarlig Farsø og Hobro
Afsnitsledende bioanalytiker Marianne Lund Mertz, POCT og IT
Afsnitsledende bioanalytiker Tina Beith Christensen, Præanalyse og Testcenter DK
Afsnitsledende bioanalytiker Inge-Marie Sohn, matrikelansvarlig Thisted
Andre funktioner
Afdelingen deltager i læge- og naturvidenskabelig forskning.
Afdelingen har undervisningsfunktion for:
- Bioanalytikerstuderende
- Medicinstuderende fra Aalborg og Aarhus Universitet
- Læger i forbindelse med speciallægeuddannelse
Afdelingens mål og værdier
Mål for Klinisk Biokemisk Afdeling:
- Vi vil med patienten i centrum sikre rigtig og relevant klinisk biokemisk information, dvs. at man med korrekt prøvetagning, præcis og akkurat analysering og letforståelig svargivning samt klinisk biokemisk vejledning er med til at give hurtige, effektive patientforløb.
- Afdelingen skal være en moderne virksomhed, der arbejder på højt fagligt niveau under hensyntagen til optimal ressourceudnyttelse, og skal til stadighed være med til at udvikle faget, idet forskning, udvikling og undervisning er synlige og vigtige dele af virksomheden.
- Arbejdsmiljø prioriteres højt, og alle medarbejderes faglige og personlige udvikling anses for væsentlig for afdelingens samlede positive udvikling.
Værdiord:
- Vi vil:
Faglig udvikling og gennem Dialog, Samarbejde, Respekt og Ansvarlighed skabe Tillid i omgangen med patienter, kolleger og andre samarbejdsgrupper.