Akut hjælp
Har I brug for akut hjælp, kan I kontakte Fødegangen som sædvanlig,
Tlf. 97 65 00 70
Covid-19 smittede partnere kan komme med til fødslen
Så vidt det er muligt åbner vi for, at man som partner til en gravid helt ekstraordinært kan komme på hospitalet, selvom man er smittet med covid-19.
Det er VIGTIGT, at I ringer og fortæller om situationen forud for ankomsten, så vi kan tage vores forholdsregler og følge jer til en isolationsstue, når I ankommer.
Den ekstraordinære adgang gælder kun Fødegangen.
Bemærk: Hvis der er mange covid-smittede partnere på Fødegangen, kan der opstå situationer, hvor vi ikke kan imødekomme ovenstående. Den vurdering ligger hos den vagthavende afdelingsjordemoder.
På trods af det nye tiltag, skal du ikke være nervøs for at blive smittet på Fødegangen. Der er lavet udførlige hygiejneregler omkring afspritning, bevægelighed og toiletbesøg, som sikrer, at evt. smittede partnere ikke giver smitten videre.