Ægdonation
-
-
Når I har fået tildelt en donor, vil der ske følgende:
- Donor starter på hormonbehandling, som typisk varer 8-12 dage. Herefter planlægges ægudtagningen. I vil få besked, når donor starter på hormonbehandlingen.
- På donationsdagen (ægudtagningsdagen) skal vi have en sædprøve, medmindre æggene skal befrugtes med donorsæd. Derfor kontaktes I igen 2-3 dage inden ægudtagningen med henblik på at aftale tidspunkt for aflevering af sædprøven.
- De æg, I modtager, befrugtes den dag, de er taget ud og dyrkes herefter i laboratoriet i 5 eller 6 dage. Befrugtede æg, der udvikler sig normalt, kaldes på dette tidspunkt blastocyster. Blastocyster af god kvalitet vil blive frosset på dag 5 eller 6.I vil kunne læse i Sundhedsjournalen, hvor mange befrugtede æg, der er blevet frosset.
Behandling med fryseæg
Tilmelding til behandling med fryseæg skal ske på første menstruationsdag. På klinikkens hjemmeside,https://aalborguh.rn.dk/fertilitettrykker I på boksen ”Tilmelding til behandling”. Herefter fremkommer en guide til tilmelding.
-
Hos kvinder med regelmæssige menstruationer planlægges oplægning af fryseæg i en naturlig cyklus, det vil sige uden hormonbehandling.
- Kvinden vil blive indkaldt til skanning på 10.-12. cyklusdag og vil blive bedt om at lave ægløsningstest aftenen inden og om formiddagen inden skanningen.
- Ved skanningen vurderes slimhinden i livmoderen, og den største æggeblære (”månedens æg”) måles. Afhængigt af størrelsen på æggeblæren kan det blive nødvendigt med yderligere en skanning efter et par dage.
- Når æggeblæren har nået en vis størrelse (15-18 mm), programmeres ægløsning ved hjælp af en indsprøjtning (Ovitrelle), som du selv skal tage.
- Ægoplægning planlægges til en uge efter. Ægoplægning foretages typisk mellem kl. 13.00 og 14.00.
- Fra og med ægoplægningsdagen behandles med hormontilskud i form af progesteron-stikpiller via skeden 2 gange dagligt frem til dagen for graviditetstest.
- Graviditetstest udføres på en blodprøve cirka 10 dage efter ægoplægningen.
-
Kvinder med uregelmæssige menstruationer eller lang cyklus (over 35 dage) vil have behov for hormonbehandling.
- Efter tilmelding til behandling tages Letrozol-tabletter, 2 stk daglig i 5 dage (cyklusdag 3-7), og man indkaldes til scanning på 12.-14. cyklusdag. Letrozol stimulerer æggestokkene til at modne 1 eller eventuelt 2 æggeblærer.
- Ved skanningen vurderes slimhinden i livmoderen, og den største æggeblære måles. Afhængigt af størrelsen på æggeblæren kan det blive nødvendigt med yderligere en skanning efter et par dage.
- Når æggeblæren har nået en vis størrelse (15-18 mm), programmeres ægløsning ved hjælp af en indsprøjtning (Ovitrelle), som du selv skal tage.
- Ægoplægning planlægges til en uge efter. Ægoplægning foretages typisk mellem kl. 13.00 og 14.00.
- Fra og med ægoplægningsdagen behandles med hormontilskud i form af progesteron-stikpiller via skeden 2 gange dagligt frem til dagen for graviditetstest.
- Graviditetstest udføres på en blodprøve cirka 10 dage efter ægoplægningen.
-
Graviditetstest udføres på en blodprøve cirka 10 dage efter ægoplægningen. Når du har fået taget blodprøven, kan du stoppe med at tage progesteron-tilskud.
Hvis blodprøven er taget på et hospital, vil vi dagen efter give telefonisk svar på prøven.
Ved positiv graviditetstest aftales tid til graviditetsscanning 3 uger senere. Ved denne tidlige scanning konstateres, at graviditeten sidder rigtigt, og det forventes at se hjerteblink.
-
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.