Gode råd om overvægt og behandling for barnløshed

Er du overvægtig, kan du have sværere ved at blive gravid. Årsagen menes at være, at overvægt påvirker dit hormonsystem, fordi fedtvævet omdanner en række hormoner. Det er et problem, fordi det er hormonsystemet, der regulerer din menstruationscyklus og dermed ægmodning og ægløsning. Er du svært overvægtig, er det ikke ualmindeligt, at du helt er ophørt med at have ægløsning, eller at ægløsningen bliver uregelmæssig.