Vi har ved ultralydsskanning konstateret, at du er gravid med tvillinger, og at det drejer sig om den type tvillingegraviditet, hvor et æg har delt sig til 2 fostre og én moderkage (monochorisk tvillingegraviditet).
Det hedder også enæggede tvillinger og betyder, at fostrene har samme køn og genetisk set er ens.
|
|
Ved monochorisk tvillingegraviditet deler 2 fostre 1 moderkage.
|
Generelle Risikofaktorer ved tvillingegraviditet
Det, at være tvillingegravid, resulterer for de fleste i to raske børn, men risikoen for en række komplikationer er øget i forhold til at være gravid med ét foster. Derfor tilbyder vi dig en række ekstra kontroller i graviditeten, og vi anbefaler også syge-/fraværsmelding fra graviditetsuge 20-24.
- For tidlig fødsel. Den største risikofaktor ved en tvillingegraviditet er for tidlig fødsel, det vil sige fødsel før fulde 37 uger. Det sker for cirka halvdelen. Vi undersøger længden af din livmoderhals i uge 20 og 23-24 med henblik på at anslå din risiko.
- Øvrige risici. Derudover har man lidt større risiko for at udvikle blandt andet graviditetsbetinget blodtryksforhøjelse, svangerskabsforgiftning, graviditetsbetinget sukkersyge og leverbetinget graviditetskløe. De fleste komplikationer kan dog forebygges eller behandles.
Risikofaktorer ved delt moderkage
Det, at de 2 fostre deler én moderkage, kan give anledning til følgende komplikationer:
- Væksthæmning. Væksthæmning hos det ene foster (eller begge fostre), fordi fordelingen af moderkagen imellem de to fostre kan være forskellig.
- TTTS. TTTS står for Tvilling-til-Tvilling-Transfusions-Syndrom. I moderkagen findes der blodkarforbindelser mellem de to fostre. Oftest vil blodgennemstrømningen være i balance mellem de to fostre, men engang imellem vil der ske en ubalance, så det ene foster modtager mere blod end det andet. Sker det, vil det kunne ses på ultralydsskanning som en forskel i fostervandsmængden hos de to fostre og oftest også på fostrenes størrelse. Det udvikler sig oftest gradvist, men nogle gange meget hurtigt. Det er primært for at undersøge for denne tilstand, at du tilbydes skanning hver 14. dag. TTTS kan kræve behandling, og skønner vi, at det er nødvendigt, vil du blive henvist til Rigshospitalet i København med henblik på vurdering og eventuel behandling. Hvis du oplever, at maven meget hurtigt tiltager i størrelse, eller hvis du får smerter eller tyngdefornemmelse, er det vigtigt, at du kontakter os. Tilstanden TTTS opstår hos 10-15%. Risikoen for TTTS er størst inden 24. uge.
- TAPS. TAPS er en sammenskrivning af Twin Anemia Polycythemia Sequence, der er en sjælden tilstand, som oftest opstår efter behandling for TTTS, men som også kan opstå spontant. Her sker der en uens fordeling af de røde blodlegemer, så det ene foster har blodmangel, mens det andet har for meget blod. Tilstanden optræder hyppigst efter uge 26. Vi undersøger for tilstanden ved at måle blodgennemstrømningen i tvillingernes hoveder.
undersøgelser i graviditeten
På næste side kan du se et skema over de undersøgelser, vi tilbyder dig i graviditeten.
Fødselsmåde
Hvordan vi vil anbefale dig at føde, vil afhænge af en lang række faktorer, blandt andet:
- fostrenes alder på det givne tidspunkt
- om den nederste tvilling ligger i hovedstilling
- om du har født før og i så fald hvordan
- fostrenes størrelse og trivsel generelt.
Kontakt og mere viden
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.
Undersøgelser i graviditeten
Svangerskabsuge
|
Skanning
|
Andet
|
11+2 – 14+1
|
1.trimestervurdering
|
|
15-16
|
Tidlig gennemskanning + TTTS-kontrol
|
|
18
|
Tilvækstskanning
TTTS-kontrol
|
|
20
|
2.trimestervurdering, udvidet hjerteskanning, længdemål af livmoderhalsen, TTTS-kontrol
|
|
24
|
Tilvækstskanning, længdemål af livmoderhalsen, TTTS-kontrol
|
Senest fraværs-/sygemelding
|
22
|
Tilvækstskanning
TTTS/TAPS-kontrol
|
|
26
|
Tilvækstskanning
TTTS/TAPS-kontrol
|
|
28
|
Tilvækstskanning
TTTS/TAPS-kontrol
|
Sukkerbelastningstest (OGTT)
|
30
|
Tilvækstskanning
TTTS/TAPS-kontrol
|
|
32
|
Tilvækstskanning
TTTS/TAPS-kontrol
|
Planlægning af fødsel
|
34
|
Tilvækstskanning
TTTS/TAPS-kontrol
|
|
36
|
Tilvækstskanning
TTTS/TAPS-kontrol
|
|