Har I spørgsmål efter hjemkomsten med jeres nyfødte barn, er I velkomne til at ringe til Afsnit for Familiebarsel på telefon 97 66 20 01 (i tidsrummet 7.00-15.00) eller til Barselsafsnit B11 på telefon 97 99 29 86 (i tidsrummet 15.00-7.00)
Her kan I få en samtale med en jordemoder eller sygeplejerske, og ved behov eventuelt komme ind til en konsultation. Tilbuddet gælder, indtil I har haft jeres første besøg af sundhedsplejersken.
Vi anbefaler, at I selv kontakter jeres sundhedsplejerske den førstkommende hverdag, I er hjemme efter fødslen. I skal ringe til det lokale kommunekontor og bede om at tale med den sundhedsplejerske, der hører til jeres adresse. Sundhedsplejerskens telefontid er sædvanligvis klokken 8.00-9.00.