Hvis du er over 18 år og myndig, forventer vi, at du selv kontakter dine pårørende, hvis de skal vide, hvornår og hvortil du bliver udskrevet.
Hvis pårørende skal vide, hvordan du har det, skal de kontakte dig på din egen mobiltelefon. Ved alvorlig forværring i din tilstand, kontakter vi selvfølgelig altid dine nærmeste pårørende.
I tilfælde hvor du ikke selv er i stand til at holde dine pårørende orienterede, kan dine nærmeste pårørende aftale med os, at vi giver besked ved udskrivelse eller lignende. Hvis du har mange pårørende, vil vi bede om, at I udpeger én kontaktperson blandt de pårørende, som kan have kontakten til os.