Du skal stadig kontakte din praktiserende læge hvis du fejler andet end COVID-19.
Det er vigtigt, at du ikke venter for længe med at reagere på symptomer – også selv om de ikke handler om corona. Ellers risikerer du helbredsproblemer, der ikke bliver håndteret i tide.
Ring altid først til din læge
Du skal altid ringe først eller sende en mail til din læge - og altså ikke møde fysisk op hos din praktiserende læge. Du kan opleve, at konsultationen med lægen bliver erstattet af en samtale over telefon eller over video.
Hvis det er nødvendigt med en undersøgelse eller kontrol af din sygdom, vil du stadig få tilbudt en konsultationstid eller et sygebesøg.