Modtagelse af forskningsprojekter og protokoller

Forespørgsler vedrørende opstart af nye forskningsprojekter og – protokoller sendes til Patologiafdelingen på mail (patologi@rn.dk). En forskningskoordinerende læge indsamler i samarbejde med projekt-/protokolejer relevante oplysninger og dokumenter. Der er udarbejdet en formular, som skal udfyldes vedrørende projektsamarbejdsaftalen, som inkluderer en kort og præcis beskrivelse af den opgave, der ønskes udført, så projektet efterfølgende kan vurderes af den relevante projektansvarlige læge i Patologiafdelingen.  

Når projektsamarbejdsaftalen foreligger, skal denne endeligt godkendes og underskrives af den relevante projektansvarlige læge eller den teamansvarlige overlæge samt den forskningsansvarlige overlæge eller cheflægen.  

Prissætning for diverse ydelser til forskning tager udgangspunkt i 'Fællesindhold for basisregistrering af patologisk-anatomiske undersøgelser' og vil derudover tilpasses den opgave forskningsprojektet eller protokollen indeholder.   

Alle aftaler for forskningsprojekter findes i regneark under projektets navn, sammen med beskrivelse af arbejdsgang for projektet, andre dokumenter, mails og lignende.

Flowchart for:

  • Anmodning om deltagelse i ny protokol
  • Anmodning om snit fra arkivvæv
  • Modtagelse af ufikserede biopsier (registreret protokol) 
     

Brev til afdelingsledelser vedrørende ny organisering af forskningsprojekter og protokoller for Patologiafdelingen. 

Ved henvendelse om fremfinding af glas eller blokke til eksterne projekter fra ph.d.-studerende og forskere uden for hospitalet følges flowchart for opgaven. Ved udsending af blokke eller glas vedlægges brev med opfordring til at returnere materialet hurtigst muligt og at behandle blokke, så de efterfølgende kan anvendes til yderligere undersøgelser.

Opdateret