Ny rapport beskriver succes med personlig medicin

Erfaringerne fra det såkaldte relapsprojekt, der udviklede et koncept for indførelse af personlig medicin ved kræftsygdomme uden virksom standardbehandling, er nu sammenfattet i en aktivitetsrapport.

Kræfterne bag det storstilede forskningsprojekt, som har resulteret i en lang række kliniske og forskningsmæssige landvindinger, har i rapporten beskrevet projektets aktiviteter og foreløbige resultater samt perspektiverne for det fremtidige arbejde med personlig medicin.

- Som forsker er det er en drøm at skabe viden, der direkte kommer patienter til gavn. Vi er derfor glade og stolte over, at forskningsresultaterne nu kan bringes over i en driftsfunktion, så patienter med kræftsygdomme uden standard-behandlingstilbud nu kan få mulighed for at få vurderet, om genundersøgelser af kræftcellerne kan afsløre uventede behandlingsmuligheder, fortæller forskningsansvarlig overlæge ved Afdeling for Blodsygdomme, Marianne Tang Severinsen.

Gruppen bag projektet kalder i rapporten resultaterne for et kvantespring for den moderne medicin og et paradigmeskift for sundhedsvæsenet, der nu er et skridt tættere på at kunne tilpasse behandlingen til patienternes personlige behov.

Infrastruktur gør personlig medicin mulig

Udgangspunktet for relapsprojektet er, at man ved at analysere en kræftsvulsts ændringer i gener og genudtryk på individuel basis kan forudsige effekten af kemoterapeutika, og dermed optimere lægernes mulighed for at vælge den rette medicin, når standardbehandlingen ikke slår til – hvis den findes.

- Kræftsygdomme forårsages af talrige forskellige mutationer, som medfører genfejl. Kræftceller er derfor meget forskellige fra patient til patient. Genundersøgelserne af kræftcellerne kan kaste lys over hvilke genfejl, der kan have forårsaget kræftsygdommen hos patienten, og dermed om der findes et lægemiddel, der virker præcist på den pågældende genfejl, forklarer Marianne Tang Severinsen.

Det er dog ikke bare lige noget, man klarer på en formiddag, for det er avancerede arbejdsgange, der skal udvikles og koordineres, for at det kan fungere i en klinisk sammenhæng.

- Projektet er resultatet af et tæt samarbejde mellem klinikere og forskere. Der er etableret en Klinisk Implementeringsenhed, hæmatologisk biobank, laboratoriefaciliteter til genetiske analyser og solid platform for datavidenskab og -analyse. Tilsammen udgør de den infrastruktur, som gør det muligt at foretage kortlægninger af både kræftgener og normale gener for at kunne identificere, hvilke forskelle der er kræftspecifikke, siger Marianne Tang Severinsen og fortsætter:

- Det er derfor rigtig glædeligt, at denne infrastruktur har vist sig så bæredygtig, at personlig medicin nu er blevet en del af klinikernes værktøjskasse på Aalborg Universitetshospital.

Find rapporten og læs mere om Relapsprojektet på projektets hjemmeside

 

Interview med forskningsansvarlig overlæge Marianne Tang Severinsen om Relaps-projektet bragt i TV2 Nord den 18. december 2020.

Opdateret