Chip bag øret skal revolutionere behandlingen af epilepsi

Med en lille chip, indsat under huden bag øret, får en række patienter med epilepsi nu undersøgt deres søvnrytmer og epilepsianfald. Det skal optimere den medicinske behandling og give værdifuld indsigt i, hvordan epilepsi og medicin påvirker søvnen.

Kimmo Jensen

Lægerne ved Neurologisk Afdeling er med i et ambitiøst forskningsprojekt, hvor en lille chip på størrelse med en 2-krone opereres ind bag øret hos patienter med epilepsi. Her skal den sidde i op til et år, og registrere hjernens elektriske aktivitet direkte fra kraniets overflade. 

Projektet ledes i Aalborg af professor, dr.med. Kimmo Jensen, og håbet er, at det kan bane vej for en markant bedre behandling af en lidelse, som rammer 1% af befolkningen, og som kan være meget indgribende i dagligdagen og øge risikoen for tidlig død.

- Mens hjertelægerne i årtier har anvendt små sensorer monteret udenpå brystkassen eller under huden til at overvåge hjerterytmen, har vi i neurologien først nu teknologisk mulighed for at gøre noget tilsvarende med hjernen – som jo er langt mere kompleks, forklarer professor Kimmo Jensen. 

For hjernen er ikke bare kompliceret – den er kroppens mest komplekse organ, fortæller han:

- Signalerne fra hjernens overflade er så indviklede, at det er meget tidskrævende for en trænet specialist at tolke bare en kort udskrift af hjernens elektriske udsving.


Den lille hvide chip (th.) opereres ind bag øret, mens den grå boks, der lagrer signaler fra chippen, sættes udenpå huden.

Langt mere præcise registreringer

Den nye chip er i stand til at indsamle enorme mængde data fra flere målepunkter bag øret. Herfra bliver de sendt trådløst via en mobiltelefon til en cloud-platform, hvor avanceret AI-teknologi sørger for det hårde arbejde med at analysere og tolke dem.

- Resultatet er en rapport med tal og figurer, hvor neurologen evaluerer, hvordan epilepsianfald og søvn har udviklet sig de seneste uger, og vi har mulighed for at lave langtidsmålinger på op til 15 måneders varighed. Det er et enormt fremskridt i forhold til den anfaldskalender, som patienterne selv skal udfylde, som vi ellers benytter, og som ofte er både mangelfuld og upræcis, fortæller Kimmo Jensen.

På nuværende tidspunkt har seks patienter i Aalborg deltaget i studiet, og i en kommende forsøgsrække planlægges, at yderligere 9 patienter skal have indopereret chippen. 

- En del af udfordringen i projektet handler om at udvælge de patienter, hvor både de og vi neurologer kan drage nytte af registreringerne. På sigt forestiller vi os, at det kan blive et tilbud, som vil kunne udbydes til langt flere patienter, siger Kimmo Jensen.

Forskerne håber, at chipforsøget kan føre til en langt mere detaljeret forståelse af patienternes anfaldmønster– og dermed skabe grundlag for en bedre medicinsk behandling. 

- Som en ekstra ”bonus” kan neurologen få tydeligt overblik over patienternes søvn og døgnrytme og se, hvor epilepsien og medicinen påvirker dem, siger Kimmo Jensen.

Forskningsprojektet sker i samarbejde mellem Epilepsiklinikken ved Aalborg Universitetshospital og medikovirksomheden UNEEG Medical i Allerød, som med teknologisk knowhow fra høreapparatsindustrien har udviklet chippens bittesmå komponenter. Foruden Neurologisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital deltager aktuelt neurologiske centre fra Viborg og Odense også i en del af projektet.

Kimmo Jensens forskning er støttet af Svend Andersen Fonden med en bevilling på 1 mio. kroner.