Millioner til nordjyske forskningsprojekter

Nyt behandlingsprincip til kronisk bugspytkirtelbetændelse

Den første af de tre bevillinger, som tilfalder forskning forankret på Aalborg UH, går til professor og overlæge ved Afdeling for Medicinske Mave- og Tarmsygdomme, Søren Schou Olesen.
Han skal lede et nyt projekt, hvor han vil afprøve et nyt behandlingsprincip mod kronisk bugspytkirtelbetændelse, som kan vise sig at være den første reelle behandling til patienter med denne alvorlige sygdom.

Omkring 700 danskere får hvert år konstateret kronisk betændelse i bugspytkirtlen – også kaldes kronisk pankreatit. Sygdommen er forbundet med langvarigt overforbrug af alkohol og rygning, men i en tredjedel af tilfældene kender man ikke årsagen. Som sygdommen skrider frem, opstår skader på bugspytkirtlen, hvilket fører til alvorlige mavesmerter, diabetes, problemer med fordøjelsen og øget risiko for bugspytkirtelkræft. Dødeligheden ved sygdommen er fem gange forøget sammenlignet med den generelle danske befolkning. 

Der findes endnu ingen specifikke behandlinger af bugspytkirtelbetændelse, og behandlingen er derfor primært baseret på understøttende pleje og forebyggende foranstaltninger. En mulig ny behandling kan være blokering af de signalstoffer, der regulerer betændelsesprocessen i bugspytkirtlen. Et af disse signalstoffer er interleukin-6 (IL-6), som har vist sig at spille en afgørende rolle for sygdommes udvikling og forværring. IL-6 kan blokeres af antistoffet tocilizumab, som dermed kan være et ny behandlingsprincip. 

I forskningsprojektet vil forskergruppen gennemføre et placebo-kontrolleret lodtrækningsforsøg for at undersøge tocilizumabs effekt på symptombelastning, fysisk funktion og livskvalitet hos patienter med kronisk pankreatit. Blodprøver og MR-skanning vil blive brugt til at undersøge effekten af tocilizumab på sygdomsprocesserne i bugspytkirtlen. 
Projektet er støttet med en bevilling på 2.266.592 kr.

Tidlig ablationsbehandling til patienter med hjertesvigt

Den anden bevilling går til professor og overlæge Sam Riahi fra Hjertemedicinsk Afdeling. Han skal lede et forskningsprojekt, der vil undersøge, om tidlig ablationsbehandling af atrieflimren (AF) er effektivt til forbedring af prognosen hos patienter med hjertesvigt.

AF er den hyppigste hjerterytmeforstyrrelse hos patienter med hjertesvigt. AF hos hjertesvigtspatienter er forbundet med betydelig øget risiko for forværring i hjertesvigt, død og nedsat livskvalitet. 
Der findes i dag ikke nogen viden om den optimale behandling for AF hos hjertesvigtspatienter. Behandlingsmulighederne omfatter medicinsk kontrol af hjertefrekvensen eller rytmebehandling, enten medicinsk eller med ablation. Ablationsbehandling af AF er en minimal invasiv procedure, med gode resultater på livskvalitet og reduktion af AF-byrde. Det er fortsat uvist, om ablation vil bedre prognosen for hjertesvigt, samt reducere dødeligheden hos hjertesvigtspatienter. Ydermere er det uvist, om tidlig ablation er fordelagtigt. 

Formålet med studiet er at undersøge, om tidlig ablationsbehandling af AF er effektivt til forbedring af prognosen hos hjertesvigtspatienter. I projektet tilbydes patienter med hjertesvigt og AF at indgå i studiet, som skal gennemføres som et lodtrækningsforsøg, hvor deltagerne tilbydes enten tidlig ablationsbehandling eller standardbehandling i henhold til nuværende retningslinjer. Behandlingseffekten vil blive vurderet på forværring i hjertesvigt, død, AF-byrde, symptomer og livskvalitet.  

Med projektet håber forskerne at få indsigt i effektiviteten af ablationsbehandling versus standardbehandling, så patienter i fremtiden vil kunne tilbydes en bedre behandling med en bedre prognosen for deres hjertesvigt og AF. 

Projektet er støttet med en bevilling på 4.433.312 kr.

Bedre kvalitet af kommunal genoptræning

Endelig har Michael Skovdal Rathleff, der er professor og fysioterapeut ved Fysio- og Ergoterapiafdelingen, modtaget støtte til et projekt, der skal forbedre kvaliteten af den genoptræning, patienter med muskel- og skeletsygdomme modtager i den kommunale genoptræning.

Trods medicinske og teknologiske fremskridt, fortsætter omfanget af mennesker der lever med kroniske smerter med at stige, og estimeres nu til at omfatte hver 5. dansker. De samfundsmæssige omkostninger er store, da det at leve med kroniske smerter har negativ indvirkning på livskvalitet, fysisk funktion, mentalt helbred og arbejdsevne. I 2022 blev det estimeret, at den samlede udgift af mistet produktivitet og behandlingsudgifter grundet muskuloskeletale lidelser i Danmark var 68 milliarder kroner, hvilket er 3 gange højere end de samlede udgifter til KOL, Type 2-diabetes og Iskæmisk hjertesygdom. 

Formålet med KISS-projektet (Keeping It Simple Study) er at forbedre kvaliteten af den genoptræning, patienter med muskel- og skeletsygdomme modtager i den kommunale genoptræning ved at inddrage undervisning i moderne smerteforståelse, og afdække den tilføjede effekt. 

Forskergruppen har tidligere udviklet et smerteundervisningsprogram (PNE4Adults), der tager udgangspunkt i, at også de borgere med lavest grad af sundhedskompetencer kan inddrages, og påvist, at det giver dem nye muligheder for at håndtere deres smerter. I dette klinisk kontrollerede studie, som skal omfatte ca. 150 patienter med kroniske muskel- og skeletsmerter i 3 kommuner, vil forskerne sammenligne effekten af PNE4Adults i forhold til standard kommunal genoptræning.

Projektet er støttet med en bevilling på 2.659.751 kr.

Ledende klinisk diætist ved Afdeling for Medicinske Mave- og Tarmsygdomme, Randi Tobberup er desuden med i et projekt forankret ved Aarhus Universitet omhandlende forskning på appetit hos småtspisende patienter. Formålet med projektet er at udvikle en metode, som kliniske diætister kan bruge til at hjælpe kræftpatienter til at spise mere. 
Dette projekt er støttet med en bevilling på 2.305.156 kr.

Om bevillingerne fra DFF

Ved årets uddelingsrunde har Danmarks Frie Forskningsfond der uddelt knap 200 mio. kr. fordelt på 62 nye, kliniske forskningsprojekter, der skal forbedre behandling og diagnostik inden for en bred vifte af sygdomme. Ved ansøgningsrunden har omtrent hvert femte ansøgte projekt modtaget støtte, på mellem ca. 2,2 - 4,3 mio. kr. De støttede projekter løber typisk over 3 - 4,5 år.

Læs mere om årets uddelinger her