Ph.d.-forsvar ved Mads Torngaard Petersen

Tirsdag den 19. november forsvarer læge Mads Petersen, Endokrinologisk Afdeling, sin ph.d.-afhandling om effekten af den danske jodberigelse af salt på forekomsten af stofskiftesygdomme.
Baggrund: Jodmangel har historisk været et betydeligt globalt sundhedsproblem. Jodmangel kan føre til hæmmet neurologisk udvikling blandt børn samt udviklingen af toksisk og non-toksisk multinodøs struma blandt voksne. Jodberigelse af salt bør betragtes som et relativt effektivt og sikkert tiltag for at mindske forekomsten af jodmangel blandt befolkningen, dog kan visse utilsigtede virkninger, såsom øget incidens af overt hypothyroidisme og en midlertidig stigning i incidensen af overt thyrotoksikose, følge implementeringen af jodberigelses programmer. Frivillig jodberigelse af salt blev introduceret i Denmark i juli 1998 (8 μg jod per gram salt) og efterfølgende erstattet med obligat jodberigelse af salt i juli 2000 (13 μg/g).
Formål: Formålet med denne afhandling har været at undersøge effekten af den danske jodberigelse af salt på incidensraterne af overt thyrotoksikose, hypothyreose og deres forskellige undertyper.

Metoder: Alle nye tilfælde af overt thyroidea-dysfunktion blev registreret i 2 områder af Danmark med forskelligt forudgående niveau af jodmangel før og længe efter introduktionen af jodberiget salt. Disse to åbne kohorter omfattede omkring 10 % af den danske befolkning da undersøgelsen startede. Den første kohorte lå placeret I Nordjylland (moderat jodmangel før jodberigelsen) og den anden kohorte var placeret i København (mild jodmangel før jodberigelsen). Identifikationen af potentielle nye tilfælde af overt thyroidea-dysfunktion beroede på anvendelsen af to diagnostiske algoritmer på alle thyroidea funktions prøver taget inden for kohorteområderne med efterfølgende verifikation af alle potentielle nye tilfælde hos patienternes almen praktiserende læger. Monitoreringsprogrammet blev påbegyndt i året 1997 og er stadig aktivt i Nordjylland, mens monitoreringsprogrammet blev afsluttet i København i år 2008. Manuel gennemgang af alt tilgængeligt journalmateriale blev udført for alle potentielle nye tilfælde af overt thyroidea dysfunktion i den nordjyske kohorte i perioderne 1997-2000 og 2014-16 for at fastlægge sværhedsgrad, varighed, behandlingsbehov og undertype af thyroidea dysfunktion hos disse patienter.

Resultater: Et højsignifikant fald i incidensraten af overt thyrotoksikose på 50% blev observeret i kohorten med forudgående moderat jodmangel mellem 1997-2000 og 2014-16. Dette var primært forårsaget af substantielle reduktioner i incidensraterne af multinodøs toksisk struma (÷82%) og solitært toksisk adenom (÷74%). En mindre reduktion i incidensraten af Graves’ sygdom blev også fundet at været signifikant (÷33%). Vores monitoreringsprogram for hypothyreose fandt signifikante stigninger i begge kohorteområder efter introduktionen af jodberiget salt (+30% i kohorten med forudgående mild jodmangel i årene 2004-05 og +50% i kohorten med forudgående moderat jodmangel i årene 2014-16). Her var der tale om enkelte blodprøvesæt, og udførlig verifikation var ikke påkrævet for at blive identificeret som case. Manuel gennemgang af journalmateriale for alle de overt hypothyroide tilfælde fundet i perioderne 1997-2000 og 2014-16 afslørede dog at incidensraten af overt hypothyreose ikke havde ændret sig efter jodberigelsen, hvis man ekskluderede tilfælde med spontan normalisering af thyroidea funktion, som ikke havde indikatorer for tilstande der normalt forårsager midlertidig thyroidea dysfunktion. En ændret aldersfordeling for incidensraterne af overt hypothyreose var dog tydelig med flere unge og færre ældre tilfælde.

Konklusioner: Obligat jodberigelse af salt fik succesfuldt reduceret incidensraten af overt thyrotoksiskose i et område med forudgående moderat jodmangel uden at forårsage en stigning i incidensraten af vedvarende og behandlingskrævende overt hypothyreose.

Tid og sted

Ph.d.-forsvaret finder sted tirsdag den 19. november kl. 14.00 i auditoriet i Forskningens Hus, Aalborg Universitetshospital. Alle er velkomne.

Vejledere og bedømmelsesudvalg

Vejledere

  • Klinisk Lektor, Inge Bülow Pedersen (hovedvejleder)
  • Klinisk Lektor, Allan Carlé
  • Klinisk Professor, Lars Stig Andersen
  • Klinisk Professor, Peter Vestergaard 

Alle fra Klinisk Institut ved Aalborg Universitet og Aalborg Universitetshospital.

Bedømmelsesudvalg

  • Klinisk Professor, Lene Dreyer (formand for bedømmelsesudvalget), Klinisk Institut, Aalborg Universitet, Danmark.
  • Klinisk Lektor, Finn Noe Bennedbæk, Institut for Klinisk Medicin, Københavns Universitet, Danmark.
  • Professor Bjørn Olav Åsvold, Institutt for Samfunnsmedisin og sykepleje, NTNU, Norge.