Videnskabelig foredragskonkurrence

Få testet dine evner som foredragsholder og vind penge, når Jydsk Medicinsk Selskab den 21. november afholder foredragskonkurrence. 

Jydsk Medicinsk Selskab indkalder interesserede til at indsende et sundhedsvidenskabeligt abstrakt om ny spændende forskning.

Konkurrencen er en god mulighed for at øve sig i at præsentere sin forskning for en større forsamling. Da den blev afholdt sidst, var Aalborg UH og Regionshospital Nordjylland flot repræsenteret blandt foredragsholdere og prismodtagere. 

Vurdering

Maksimalt otte abstrakts vil blive udvalgt af bestyrelsen til foredrag på 12 minutter og yderligere 3 minutters spørgsmål. Hvert foredrag vurderes af de stemmeberettigede tilhørende. Kun medlemmer af Jydsk Medicinsk Selskab er stemmeberettigede. Yngre forskere prioriteres.

Præmie

Der bliver uddelt tre præmier til første, anden og tredjepladsen på hhv. 25.000 kr., 15.000 kr. og 10.000 kr.

Betingelser

For at deltage i konkurrencen skal du være medlem af Jydsk Medicinsk Selskab. Abstrakts må maksimalt fylde 400 ord. Abstrakt skal sendes til Jydsk Medicinsk Selskab senest d. 1. november 2019 på mail til jydskmedicinskselskab@gmail.com.

Alle der indsender et abstrakt får svar om abstraktet er antaget senest d. 8 november 2019.

Tid og sted

Foredragskonkurrencen afholdes torsdag d. 21. november 2019 kl. 17.00 – 19.30 i Auditorium C114-101, Skejby, Aarhus Universitetshospital.

Detaljer omkring selskabet og indmeldelse i selskabet kan findes på jydskmedicinskselskab.org