Lær at skrive ansøgning til Danmarks Frie Forskningsfond

Aalborg Universitet udbyder træningsprogram til yngre forskere, der ønsker at søge Danmarks Frie Forskningsfond i oktober 2018.

Træningsprogrammet sigter mod at videreudvikle den yngre forskers muligheder og kompetencer i forbindelse med ansøgningen til Danmarks Frie Forskningsfond (DFF). Programmet består af en kombination af arbejde med egen ansøgning, deltagelse i fælles workshops samt mere formel undervisning. Deltageren skal acceptere at arbejdet med egen ansøgning deles med de andre deltager på kurset.

Der er desuden et krav at den yngre forsker har opnået ph.d.-grad, bedriver egen forskning, opfylder betingelserne for at søge DFF-Forskningsprojekt 1 eller 2 samt er tilknyttet AAU.

Programmet strækker sig over en periode på cirka to måneder, indeholdende en intens arbejdsbyrde, med start den 16. august og afsluttes med indsendelse af egen ansøgning til DFF den 2. oktober 2018.

Læs mere om træningsprogrammet her.

Se desuden nyhed vedr. opslaget fra Danmarks Frie Forskningsfond