Webinar om tværnationale forskernetværk
I COST-programmet støttes bottom-up baserede netværk for europæiske forskere inden for en lang række forskningsområder. Netværkene inkluderer blandt andet muligheder for kortere uddannelsesophold, træningsskoler og afholdelse af konferencer, seminarer og workshops.
COST-aktionerne er et godt forum for at fremme sin forskningskarriere ved at være opdateret på de nyeste tiltag indenfor dit forskningsområde og skabe sig et netværk. COST har fx været grobund for en række partnerskaber til Horizon 2020 projekter og andre eksternt finansierede forskningsprojekter.
På en lille times tid gennemgås formålet med COST-netværksprogrammet og de aktiviteter der ydes støtte til. Herunder også hvilke muligheder forskere fra danske institutioner har for at deltage – og ikke mindst, hvilket udbytte de kan få igennem deltagelse i et COST-netværk.
Tilmelding
Tid og sted
28. august 2017 fra 14.00 til 15.00
Der udsendes et link til webinaret dagen før til alle tilmeldte. Kan du ikke deltage på dagen, har du mulighed for at finde præsentation og optagelse på www.ufm.dk/h2020/webinar efterfølgende.