Her på siden findes det generelle overblik over speciallægeuddannelsen i følge speciallægekommissionens betænkning samt bekendtgørelser vedr. lægers kliniske basisuddannelse, uddannelse af speciallæger samt målbeskrivelser.
Grundlaget for speciallægeuddannelsen beskrives i "Fremtidens speciallæge - Betænkning fra Speciallægekommissionen". Efterfølgende er den uddybet med bekendtgørelser og rapporter om delområder af uddannelsen.
Speciallægeuddannelsen kort fortalt
Uddannelsen er overvejende målstyret (kompetencestyret). Der er dog fastsat tidsrammer for uddannelsen.
Klinisk basisuddannelse varer 12 måneder. Se Sundhedsstyrelsens notat om Bekendtgørelse for Klinisk Basisuddannelse.
Speciallægeuddannelsen er af 60 måneders varighed, dog 72 måneder for almen medicin, intern medicinske og kirurgiske specialer. Heraf udgør introduktionsuddannelsen 12 måneder (almen medicin 6 måneder). Hoveduddannelsen er sammensat af forløb over flere afdelinger/sygehuse. Se siderne for henholdsvis:
Du kan finde hjælp til speciallægeuddannelsens terminologi i følgende beskrivelser: Speciallægeuddannelsens terminologi.
Se dimensionering af speciallægeuddannelsen, sammensætning af de enkelte forløb samt uddannelsesprogrammer for de forskellige introduktions- og hoveduddannelsesforløb i de enkelte specialer på Videreuddannelsesregion Nords hjemmeside.
Redskaberne
I speciallægeuddannelsen findes en lang række redskaber:
- Målbeskrivelsen
- Definerer de mål, der skal opnås for at få speciallægeanerkendelse. Målbeskrivelsen er lavet af specialeselskaberne. Specialernes målbeskrivelser samt Sundhedsstyrelsens vejledning ved revision kan du finde på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.
- Uddannelsesprogrammet
- Beskriver, hvordan målene skal nås i et bestemt uddannelsesforløb. Uddannelsesprogrammet er lavet at de uddannelsesansvarlige overlæger i samråd med specialets postgraduate kliniske lektorer.
- Denne betegnes af nogle også som 'generel uddannelsesplan'.
- Uddannelsesplanen
- Uddannelsesplanen skal med udgangspunkt i målbeskrivelsen og uddannelsesprogrammet beskrive, hvordan den enkelte læge skal opnå de beskrevne kompetencer i det uddannelsesforløb han/hun er ansat i. Der skal ved udformningen af uddannelsesplanen tages hensyn til lægens tidligere erhvervede kompetencer.
- Denne betegnes af nogle som 'individuel uddannelsesplan'.
- Logbogen
- Til attestation af de opnåede kompetencer. Logbogen indgår i den dokumentation, der kræves af Styrelsen for Patientsikkerhed for at opnå speciallægeuddannelse, men er dog også tænkt som læringsredskab, der skal bruges i den konkrete læringssituation.
- Underskrift på kompetencerne i logbogen bør ske efterhånden, som der sker målopfyldelse. Forløbsplan, der fordeler kompetencerne over tid, er et godt instrument til at sikre dette.
- Attestation for tidsmæssigt gennemført uddannelseselement i speciallægeuddannelsen
Under Dokumentationskrav findes også vejledninger om:
- Kompetencevurdering i speciallægeuddannelsen
- Håndtering af det uhensigtsmæssige uddannelsesforløb
De 7 lægeroller
I speciallægeuddannelsen beskrives 7 roller. Den medicinske ekspertrolle er kernekompetencen, men der er ligeledes fokus på lægens rolle som kommunikator, samarbejder, akademiker, leder, sundhedsfremmer og professionel.
Billede: De syv lægeroller
Du kan læse mere i rapporten Lægens syv roller på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.
Region Nordjylland har produceret en lille videofilm omkring de 7 lægeroller, som er optaget på Aalborg Universitetshospital:
Karrierevejledning
Der bliver lagt vægt på karrierevejledning i speciallægeuddannelsen. Du kan læse mere i Sundhedsstyrelsens Vejledning om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse samt i notat om karrierevejledning på Region Nords hjemmeside.
Meritoverførsel
Vejledning om regler for meritoverførsel fra dansk og udenlandsk ansættelse findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.
Se Sundhedsstyrelsens vejledning om meritvurdering i speciallægeuddannelsen.