Når døden nærmer sig

Når den syge bliver mere afkræftet, bliver lysten til og behovet for mad og drikke mindre. Det bliver mere anstrengende at spise og drikke, og derfor kan der være behov for, at den syge får hjælp til dette. Vi serverer det, som den syge har lyst til og magter at spise.

I forløbet kommer der et tidspunkt, hvor mad og drikke hverken er ønsket eller nødvendigt, fordi kroppen ikke længere kan udnytte næringen. Derfor er det heller ikke nødvendigt at give patienten mere væske. Som pårørende kan det være svært at acceptere, at den syge stopper med at indtage mad og drikke.

Pårørende er ofte bekymrede for, om den syge tørster, og har derfor et ønske om eller en forventning til, at væske kan lindre. Men da den syge krop ikke kan udnytte væsken, kan det give gener i form af væskeophobning og åndenød, hvis patienten får væske. For at mindske eventuelle gener ved mundtørhed, kan vi udføre mundpleje.

Der kan opstå pauser i vejrtrækningen og besvær med at trække vejret. Det er sjældent generende for den syge, som ofte vil være bevidsthedssvækket. Det kan dog være ubehageligt for jer som pårørende at være vidne til. Vejrtrækningen vil oftest kunne lindres, ved at patienten skifter stilling eller med medicin.

En alvorlig sygdom kan medføre mange smerter, og den syge og I som pårørende kan være bekymrede for, om smerterne bliver forværret i den sidste tid. Der findes dog mange forskellige smertelindrende muligheder, fx i form af smerteplaster og indsprøjtninger.

Den syge bliver i den sidste tid mere træt og sover en stor del af tiden. Dette er en naturlig proces, som er et udtryk for, at den syge er afkræftet. Det betyder ikke, at den syge ikke påskønner jeres tilstedeværelse.

Oplevelsen af at være sammen kan være til stor glæde for alle. For den syge giver det tryghed at være sammen med jer, hvilket kan bekræfte følelsen af, at livet har været betydningsfuldt, og at den syge vil blive husket.

I de sidste døgn kan den syge veksle mellem klare og uklare perioder. Den syge kan måske tale om hændelser, der hører fortiden til, eller tale i vildelser for så at blive klar igen. Den syges tidsfornemmelse forsvinder. I disse situationer er ro og nærvær stadig den bedste støtte. Dog kan der blive behov for beroligende og afslappende medicin, hvis den syge bliver urolig, rastløs og forpint.

Til sidst vil den syge glide over i en tilstand af bevidstløshed. Denne tilstand kan vare fra timer til dage. På dette tidspunkt vil høresansen skærpes, og lyden af kendte stemmer og fysisk berøring, fx det at holde i hånden, kan ofte have stor betydning og give tryghed for den syge.

Når døden er nær, vil huden blive bleg og kølig. Særligt på hænder, fødder og læber kan huden synes blålig.

Det er vanskeligt at sige endeligt farvel til den syge. Det kan være svært at vide, hvad man skal sige til hinanden, samt at udholde stilheden.

Musik, højtlæsning, sang eller andet, der har betydning for den syge og jer, kan virke afslappende og beroligende.

Der er ingen rigtig eller forkert måde at være pårørende på, og plejepersonalet har ingen specifikke forventninger til jer. Plejepersonalet er der for at støtte og drage omsorg for jer i den svære situation og vil forsøge at imødekomme jeres behov. En god dialog er afgørende for, at forløbet bliver godt for alle parter.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.