Mød fastende
Du skal være fastende i 8 timer før undersøgelsen, så din mavesæk er helt tom. Du må ikke spise, drikke eller ryge.
Følg lægens anvisninger med hensyn til medicin
Som udgangspunkt må du gerne tage din morgenmedicin. Nogle slags medicin kan dog påvirke undersøgelsesresultatet. Hvis du skal holde pause med noget medicin, har du fået det at vide af den læge, som har henvist dig.
Kontakt os, hvis du er gravid eller ammer
Hvis du er gravid eller ammer, skal du kontakte afdelingen inden undersøgelsen, da dette kan have indflydelse på gennemførelsen af undersøgelsen.
Hvis du har diabetes
Generelt udføres undersøgelsen bedst, hvis dit blodsukker er velreguleret (det vil sige lavere end 10 mmol/l).
Hvis dit blodsukker er 15 mmol/l eller derover, kan undersøgelsen ikke gennemføres. Du skal medbringe din insulin og dit blodsukkerapparat på undersøgelsesdagen, så der er mulighed for, at du kan regulere dit blodsukker, efter du har spist æggeomeletten.