Sådan tager du bad før din operation

Du skal opereres, og i den forbindelse er der nogle forholdsregler om bad før operationen, som du skal følge. Det skal du for at forebygge infektion.

På huden findes der normalt store mængder af bakterier. Bakterierne er forskellige, afhængig af hvor på kroppen de findes. De har forskellige gavnlige funktioner og udgør ikke nogen risiko for infektion, medmindre de føres ind i kroppen.

Ved operationen skærer vi hul i huden, og hudens bakterier kan derfor føres ind i kroppen. Derfor er det vigtigt, at antallet af bakterier er så lavt som muligt.

Det opnår du ved at vaske kroppen grundigt om morgenen før operationen.

På billedet kan du se de områder på kroppen, hvor det er særligt vigtigt, at du vasker dig, da det er her, de fleste bakterier findes. Det er dog vigtigt at vaske hele kroppen, uanset hvad du skal opereres for.

Billede 8