Faktor II-variant
Det er konstateret, at du har en hyppigt forekommende variant af den koagulationsfaktor, der hedder faktor II 20210A (”faktor 2”).
Faktor II er en blodstørkningsfaktor, der findes naturligt i blodet, og som er nødvendig for, at blodet kan størkne.
-
Det er konstateret, at du har en hyppigt forekommende variant af den koagulationsfaktor, der hedder faktor II 20210A (”faktor 2”).
Faktor II er en blodstørkningsfaktor, der findes naturligt i blodet, og som er nødvendig for, at blodet kan størkne.
Faktor II-varianten er en almindeligt forekommende arvelig tilstand. Cirka 2% af alle danskere (næsten 115.000 personer i Danmark) har faktor II-varianten.
Faktor II-varianten er arvelig på grund af en ændring (mutation) i det arveanlæg (gen), der koder for faktor II.
Det giver ikke symptomer i sig selv at have faktor II-varianten, men enkelte oplever at få en såkaldt veneblodprop i benet eller lungen, fordi blodet har en let øget tendens til at størkne.
Let øget risiko for veneblodpropper
De fleste mennesker med faktor II-varianten vil aldrig udvikle blodpropper. Enkelte personer vil dog udvikle veneblodpropper, der kan føre til langvarige helbredsproblemer og i sjældne tilfælde være livstruende, hvis blodproppen sætter sig i lungen.
Hos de få, der udvikler veneblodpropper, er der ofte tale om et samspil mellem andre arvelige risikofaktorer, livsstil (herunder overvægt og rygning), alder og ydre omstændigheder, fx længerevarende sengeleje og kirurgiske indgreb.
Selvom veneblodpropper kan forekomme på et hvilket som helst tidspunkt i livet, ser man dem normalt ikke før voksenalderen. Både mænd og kvinder kan have faktor II-varianten, men kvinder kan have en øget tendens til at udvikle veneblodpropper under påvirkning af det kvindelige kønshormon østrogen, fx under graviditet eller ved brug af p-piller, der indeholder østrogen.
Østrogen
Hvis der i din nærmeste familie findes kvinder, der har udviklet veneblodpropper i forbindelse med hormonbehandling eller graviditet, fraråder vi dig at tage medicin, der indeholder østrogen – også i overgangsalderen. Har du som kvinde brug for prævention, kan du tale med din læge om mulige alternativer.
Blodfortyndende behandling i risikosituationer
Hvis du er sund og rask og aldrig tidligere har haft en veneblodprop, kan du nøjes med at få blodfortyndende medicin i såkaldte risikosituationer. Det kan være ved større operationer, benbrud, længerevarende sengeleje, langvarige rejser med dårlig benplads og ved graviditet.
Forebyggende blodfortyndende medicin
- Operationer. Ved operationer skal du altid have forebyggende blodfortyndende behandling, men det gælder også for personer uden faktor II-varianten.
- Blodpropper. Hvis du har haft blodpropper, vil du muligvis have brug for forebyggende blodfortyndende medicin i kortere eller længere tid.
Lev sundt og dyrk motion
Faktor II-varianten regnes normalt ikke for en selvstændig risikofaktor for blodpropper i hjertet eller i hjernen (arterielle blodpropper). Men personer, der har haft veneblodpropper, har generelt en let øget risiko for denne type blodpropper. Derfor er det vigtigt at have en sund livsstil.
Hvis du er rask og har faktor II-varianten, har du god mulighed for at påvirke risikoen for at udvikle blodpropper og dermed for at undgå alvorlige komplikationer senere i livet. Det er vigtigt, at du lever sundt, får meget motion og undgår højt blodtryk, højt kolesteroltal, sukkersyge, rygning og overvægt.
Pas den blodfortyndende behandling omhyggeligt
Har du haft en blodprop, er det vigtigt, at du bevæger dig, og at du passer den blodfortyndende behandling omhyggeligt.
Brug kompressionsstrømpe(r)
Du bør bruge kompressionsstrømpe(r) i op til 2 år efter din veneblodprop. Nogle gange længere.
Faktor II-varianten er arvelig. Hvis en forælder har faktor II 20210A, er der 50% risiko for, at den gives videre til ens barn.
Da 2% af alle danskere har faktor II-varianten, kan man ikke udelukke, at man kan arve faktoren fra begge forældre samtidig. I så fald er der noget større risiko for at udvikle veneblodpropper.
Det kan være hensigtsmæssigt at udrede biologisk familie, men det vil blive vurderer i forbindelse med henvisning til udredning. Hvis familiemedlemmer skal undersøges, skal der sendes henvisning direkte til Koagulationslaboratoriet, Klinisk Biokemisk Afdeling.
Vær opmærksom på hævelse og åndedræt
Det første tegn på en blodprop i benet kan være, at benet hæver og bliver ømt. Du skal også være opmærksom på, om du får pludseligt opstået åndedrætsbesvær, høj puls og smerter, når du trækker vejret dybt. Det kan være tegn på, at blodproppen har flyttet sig fra benet og op i lungen.
Oplever du nogle af disse symptomer, skal du straks søge læge (Lægevagten eller 112), så du kan blive undersøgt.