Rehabiliteringssamtale - et tilbud til patienter opereret for lungekræft

Når man er opereret for kræft, kan der opstå mange tanker og bekymringer. De kommer måske først, efter du er kommet hjem.

Derfor tilbyder vi en telefonsamtale, så du kan få afklaret spørgsmål, der kan være med til at lette bekymringer og dermed din hverdag.

Vi tilbyder en samtale med en rehabiliteringssygeplejerske fra Hjerte-Lungekirurgisk Afdeling. Samtalen tilbydes som et telefonopkald cirka 1 måned efter udskrivelse. Samtalen vil tage udgangspunkt i de problemer, du oplever.