Behandling af sammenklappet lunge
Du har en sammenklappet lunge, også kaldet pneumothorax.
Dine lunger er omgivet af en lungehinde (pleura), som består af to lag med et hulrum imellem. Hulrummet kaldes pleurahulen. Under normale omstændigheder er pleurahulen presset helt sammen, blandt andet på grund af et tyndt lag væske, som holder de to hinder sammen. Hvis der kommer luft ind i pleurahulen, klapper lungen sammen, og der opstår pneumothorax.
Pneumothorax kan ske spontant, altså af sig selv, eller ved en udefrakommende påvirkning (et såkaldt traume), som oftest sker i forbindelse med ulykker.
Spontan pneumothorax
Man deler spontan pneumothorax op i en primær og sekundær form. Ved spontan pneumothorax brister de små blærer, der sidder på oversiden af lungen. Derfor siver der luft ud i pleurahulen, og lungen klapper sammen. En primær spontan pneumothorax rammer hyppigst folk i 15-40 års alderen uden forudgående lungesygdom og ses 3-4 gange hyppigere hos mænd end hos kvinder.
Den sekundære spontane pneumothorax ses hos personer, der oftest over 40 år, og som har en lungesygdom som fx emfysem (”store lunger”), KOL (”rygerlunger”) eller cystisk fibrose (sejt slim).
Begge typer forekommer hyppigt. Rygning er en væsentlig risikofaktor for udvikling af spontan pneumothorax. Emfysem og KOL, som er skyld i sekundær spontan pneumothorax, skyldes næsten altid rygning.
Traumatisk pneumothorax
I forbindelse med ulykker, hvor brystkassen bliver beskadiget, er der stor risiko for pneumothorax. Ved bilulykker, fald fra hest og lignende kan der ske skade på ribben, blodkar og lungevæv. Et brækket ribben kan let ”punktere” en lunge og forårsage pneumothorax. Ved stikskader i bryst og ryg er risikoen for pneumothorax stor.
Symptomer
De vigtigste symptomer for begge typer pneumothorax er:
- stikkende smerter i brystkassen på den syge side
- åndenød.