Sådan behandler du med antibiotika hjemme

Antibiotika skal gives i en bestemt periode for at sikre at din infektion er slået helt ned. Efter få dage kan du dog have det så godt, at du ikke længere har gener af infektionen, men behandlingen skal alligevel gives hele perioden for at undgå tilbagefald.

Du har mulighed at blive behandlet med antibiotika hjemme frem for på hospitalet. Det kan du gøre ved at blive koblet til en transportabel infusionspumpe, som vil give dig medicinen i dit Hickmann-kateter eller din venflon.

Flere forhold gør sig gældende for at du kan behandle med antibiotika hjemme:

  • Du skal kunne klare dig hjemme i forhold til at tage din medicin, spise, drikke, reagere på symptomer samt varetage omhyggelig hygiejne.
  • Du skal have en telefon/mobiltelefon, som virker, så du på alle tidspunkter kan komme i kontakt med afdelingen.
  • Du skal – efter en samtale med sygeplejersken – vide, hvad du skal gøre i tilfælde af temperatur-forhøjelse samt ved generelt ubehag.
  • Du skal møde dagligt til skift af infusionspose. Dette vil foregå ambulant i daghospitalet.
  • Du vil få udleveret et mødekort, hvor der står, hvornår du skal møde i Daghospitalet.

Hvis disse forhold er på plads, og du føler dig tryg ved at behandle hjemme, så kan du gøre det.

Hvorfor behandle hjemme?

Det er videnskabeligt bevist, at patienter har det bedre og klarer sig bedre gen-nem et forløb, når de er hjemme:

  • De har mindre risiko for infektioner.
  • De har bedre mulighed for at spise det, de har lyst til, og derved mindske vægttab.
  • De har bedre mulighed for at holde sig i gang og dermed holde muskler-ne i kroppen ved lige.
  • De kan være mere sammen med venner og familie.