Forskningsprojekt skal forlænge virkning af kemoterapi hos myelomatosepatienter

Den Kliniske Forskningsenhed under Hæmatologisk Afdeling tester i øjeblikket, om man ved at anvende et nyt præparat kan forlænge virkningen af den højdosisbehandling, som man giver patienter med tilbagefald af myelomatose.

Myelomatose er en særlig form for knoglemarvskræft, og den mest udbredte behandling har i mange år været højdosisbehandling med kemoterapi, hvor man forinden har udtaget stamceller, der så igen injiceres i patienten efter endt behandling.

- Det er en ret effektiv procedure, men sygdommen er desværre stadig uhelbredelig. Så før eller siden vil patienterne få tilbagefald, og vi vil i de fleste kunne tilfælde tilbyde at behandle dem igen med endnu en højdosisbehandling, idet vi ved første behandling høster stamceller til to gange.

Det fortæller overlæge ved Hæmatologisk Afdeling, Henrik Gregersen. Han leder et forskningsprojekt, der undersøger, om man kan forlænge virkningen af den behandling, som patienterne får anden gang.

Følger 200 patienter tæt

Erfaringen er nemlig den, at anden gang, den samme højdosisbehandling bliver givet, er effekten kun omtrent halvt så langvarig som første gang. Og det vil forskerne forsøge at lave om på ved at give et nyt præparat som forberedende behandling ved anden behandlingsrunde.

- I studiet forbehandles patienterne med en serie indsprøjtninger med stoffet Carfilzomib samt to andre præparater. Ved lodtrækning vil en undergruppe løbende få vedligeholdelsesdoser af Carfilzomib for også at se, om dét har en effekt. Undervejs følger vi patienterne og sammenligner, hvor lang tid den første behandling holdt, med hvor lang tid, behandlingen holder i anden omgang. Vi håber, at patienterne med det nye stof som forbehandling vil få færre bivirkninger, og at virkningen af højdosisbehandlingen vil vare længere, siger Henrik Gregersen.

Studiet startede for snart fire år siden, og forskerne har nu endelig nået den milepæl, at de ønskede 200 patienter, som skal deltage, alle er rekrutteret.

- Vi forventer at afslutte projektet om cirka halvandet år, når alle patienter har været fulgt i en periode. Nogle vil på det tidspunkt være blevet fulgt i op til seks år, og det skulle gerne give os et godt billede på, om denne nye type medicin som forbehandling er bedre end den gamle. Altså om det kan holde tilbagefald af kræftsygdommen fra døren i en længere periode, fortæller Henrik Gregersen.

Studie koordineres fra Aalborg

Forskningsprojektet er udtænkt af Den Nordiske Myelomatose Studiegruppe (NMSG) – og blev sat i søen med forskergruppen i Aalborg som koordinator. I projektet deltager samarbejdspartnere fra ind- og udland.

- I Danmark har vi kørt studiet på seks hospitalsafdelinger, men også afdelinger i Finland, Sverige, Norge og Litauen har deltaget. Vi kan godt tillade os at være stolte over, at vi på Aalborg Universitetshospital kan køre den slags store internationale undersøgelser. Vi har en god organisation, der støtter op, både her i vores Kliniske Forskningsenhed, men også i kraft af den juridiske bistand, vi har fået via hospitalets kontraktenhed, fortæller Henrik Gregersen og fortsætter:

- Sådan et projekt kræver en del vedholdenhed for at alt kan falde på plads, og der er mange logistiske ting at tage hensyn til – lige fra at indhente godkendelser hos myndigheder til at sikre sig, at samarbejdspartnerne husker at rekruttere patienter. Men lige så omfattende et arbejde, det er at være koordinator, lige så spændende og lærerigt er det, slutter han.

Opdateret